Spring til...

Fars Legestue

I Fars Legestue kan du komme med dit barn og lege og være sammen med andre fædre.

Fars Legestue er gratis, helt uforpligtende og åbent for alle fædre med børn i alderen 0-3 år.

Du kan komme når det passer dig i åbningstiden - der er ingen tilmelding. Og sover dit barn, så kom og få en kop kaffe sammen med de andre fædre - der er plads til barnevognen.

Du vil blive mødt af en tovholder, som byder alle fædre velkommen og sørger for, at der er kaffe på kanden og legetøj til alle. Sundhedsplejen kigger også forbi ind i mellem.

Hvor og hvornår?

Fars Legestue holder til i Kvarterhuset i Korsør, og legestuen er åben hver tirsdag mellem kl. 9-12. Første åbningsdag er d. 12. marts 2024.