Søvn

Søvn har stor betydning for børns udvikling og trivsel - herunder vækst, immunforsvar og indlæringsevne. Under søvn sker der en reparation af krop og hjerne.

God og tilstrækkelig søvn medvirker derfor til overskud på alle planer - humøret stiger, koncentration og hukommelse bliver bedre og man får større ydeevne. 

Det lille barn får rigtig mange sanseindtryk og oplevelser i løbet af dagen, som om natten skal ”lagres i de rigtige hylder” i hjernen. Dette sker samtidig med stor vækst. Derfor har små børn brug for ekstra søvn.

Man ved, at de områder i hjernen, som har været brugt til læring, er de samme som aktiveres under drømmesøvnen. Drømmesøvnen træner de funktioner i hjernen, som er vigtige for udvikling af hukommelse og intelligens. Undersøgelser viser, at hvis man den ene dag indlærer nyt og derefter får forstyrret sin søvn, så vil den følgende dags indlæring være meget forringet.

Ydermere ved vi i dag, at for lidt søvn over tid kan påvirke vores appetitregulerende hormoner og dermed øge risikoen for overvægt. Jo mere man kommer under 7 timers søvn, desto højere er risikoen for at udvikle overvægt.

Så der er god grund til at have fokus på børns søvn.

Hvor meget søvn har børn brug for?

Søvnbehovet varierer individuelt fra barn til barn og afhænger af en række faktorer herunder barnets alder og arvelige forhold. Vær opmærksom på barnets træthedstegn. Det kan være nedsat aktivitet, dalende interesse for leg og samvær, at barnet begynder at gnide øjne, bliver pirrelig, gaber og/eller lægger sig ned.

Hvis man er i tvivl om, hvor meget ens barn nogenlunde skal sove ud fra barnets alder, kan Sundhedsstyrelsens generelle anbefaling anvendes som rettesnor (1):

 

Alder

Søvnbehov pr. døgn

Godt at vide omkring søvn

1-4 uger

15-18 timer

Små vågne perioder.

Ingen fast døgnrytme. Søvnmønstret er uregelmæssigt og ikke relateret til nat og dag, men snarere til sult og mæthed.

Det nyfødte barns søvncyklus varer ca. 50-60 min., og det sover som regel kun i 1-2 søvncyklusser ad gangen. De længste   sammenhængende søvnperioder er ca. 4 timer lange.

Det er helt naturligt, at spædbarnet sover let, så det nemmere kan vågne, når det mærker sult, smerte eller behov for tryghed.

Sygdomme, smerter, mavekneb og forstyrrende   omgivelser kan påvirke søvnmønstret.

1-6 mdr.

14-15 timer

I mellem 1-3 mdr. alderen  begynder døgnrytmen så småt at blive etableret. Etableringen hjælpes på vej ved regelmæssige rutiner.

Den sammenhængende søvn øges gradvist til 4-6 timer ad gangen med mere vågne perioder i dagtimerne.

 

6-12 mdr.

14-15 timer

De fleste børn har nu en fast døgnrytme, og vil oftest være i stand til at sove igennem om natten – som defineres som mindst 5 timers sammenhængende søvn.

Barnet har typisk brug for at sove 2-3 gange i løbet af dagen.

1-3 år

12-14 timer

1-2 dagslure. Mellem 1 og 2 års alderen begynder de fleste børn at kunne nøjes med at sove én   middagslur.

3-6 år

10-12 timer (nat-søvn)

Tidspunktet for hvornår et barn ophører med at sove   til middag, afhænger af hvornår barnet er modent nok til at få dækket sit   søvnbehov om natten, ligesom det kan være kulturelt bestemt. Når barnet ophører med at sove om dagen, skal det sove længere om natten, og vil derfor oftest have brug for at komme tidligere i seng.

 

Søvncyklus

Under søvn kommer barnet igennem flere forskellige faser i et særligt mønster, som kaldes søvncyklus. Forløbet fra stadie 2-4 består af en søvncyklus. I løbet af en nat, gennemgår barnet ca. 4-5 søvncykli. Opvågninger mellem hver søvncyklus er meget almindeligt, men aftager fra barn til voksen. Det er således ikke ualmindeligt, at børn vågner helt op, når de er i stadie 2 - den lette søvn. Nogle gange vil det være muligt at hjælpe barnet til at sove igen, andre gange er de for friske og kan ikke sove igen.

Stadie 1 - Indsovningsfasen – op til 30 min., er en glidende overgang fra vågen til søvn, hvor barnet døser hen og meget let vækkes.  Herefter indtræder selve søvnen, som består af:

Stadie 2 - Den lette søvn - ca. 30-40 min. Barnet sover let og kan vækkes af høje lyde o.l.

Stadie 3 - Den dybe søvn – ca. 30-40 min. Barnet er næsten umulig at vække. Ved vækning er det omtumlet og uklar. Under den dybe søvn:

       Repareres antistofferne og immunforsvaret opbygges.

       Udskilles væksthormon (det er derfor, at børn har brug for flere perioder med dyb søvn end voksne).

       Reguleres stofskiftet og kønshormoner. 

Stadie 4 - Drømmesøvn eller REM-søvn – ca. 30-40 min. Indtræder efter ca. 80 min. Musklerne slapper af og kroppen er slap. Øjnene bevæger sig, som det eneste, hurtigt frem og tilbage inde under øjenlåget. Under drømmesøvnen:

       Lagres al indtryk og viden som barnet har modtaget i dagtimerne.

       De følelsesmæssige indtryk repareres of bearbejdes.

       De sociale færdigheder udvikles.

Sovemiljø

Kvaliteten af sovemiljøet har stor betydning for barnets søvn.  En komfortabel seng, en passende rumtemperatur (ca. 18-20 gr - ikke for varmt), frisk luft, et mørkt, stille soverum, minimal stimulation samt familiære, trygge omgivelser fremmer den gode søvn. Undgå at barnet har for megen ”vågentid” i sengen.

Dagsøvn i dagslys og nattesøvn i mørke har betydning for produktionen af hormonet Melatonin, som er med til at styre søvnen. Lyset under dagsøvn betyder, at man lettere vågner, mens mørke betyder dybere søvn. Derfor er det en god idé, at undgå de nedrullede gardiner og tildækning med stofbleer o.l. foran barnevognen i dagtimerne.

Gode søvnvaner

Især i de første leveår er barnets søvnbehov stort og regelmæssig fysisk aktivitet, frisk luft og sollys i løbet af dagtimerne har positiv indflydelse på søvnen.

Børn elsker gentagelser – det giver tryghed. Gode søvnvaner etableres vha. regelmæssighed og gode faste rutiner omkring sovetid. Når barnet ved hvad der skal ske, og far og mor er forudsigelige, vil barnet nemmere kunne samarbejde.
Ritualer kan med fordel indarbejdes  i spædbarnstiden.
Find jeres eget putte-læse-synge-ritual om aftenen, men beslut hvor lang tid det må tage, så det ikke tager overhånd.
En bamse, sutteklud, mors ”brugte” t-shirt eller lign. hjælper alt sammen overgangen fra at være sammen med forældrene og til at skulle falde i søvn ”alene”.
At falde i søvn ved brystet / flasken er dejligt for barnet! Hvis man vil lære barnet at falde i søvn selv, så skal nogle af måltiderne afsluttes før søvnen indtræder. Følg dit hjerte – dit barn mærker alle stemninger, også hvis mor ikke er parat til adskillelsen.

For det lidt større barn er faste sove- og spisetider med til at sikre en god døgnrytme, som understøtter barnets egen rytme og gør barnet lettere at putte. Barnet bør derfor puttes og vækkes til nogenlunde faste tider uanset ugedage, weekend og ferier. Barnet skal være mæt og veltilpas, men ikke overmæt. Undgå derfor store måltider lige før sengetid.

Lige før sengetid frarådes vild leg samt skærm-kiggeri, hvorimod rolige og hyggelige ritualer som badning, tandbørstning og godnat-læsning hjælper barnet med at falde til ro. Sørg for at få snakket ud om problemer og evt. planer i god tid før   sengetid, og undgå at søvnen giver anledning til negative associationer fx straf.

Hos nogle børn kan stille dæmpet musik og/eller blid massage fremskynde søvnen, imens andre skal have helt ro omkring sig. 

Vække barnet i sin middagssøvn for at få bedre nattesøvn?

Hvis barnet bliver forstyrret i sin søvn, arbejder hjernen anderledes og søvnmangel kan påvirke immunforsvar, humør, hukommelse og indlæring. Generelt anbefales det derfor ikke at afbryde middagsluren. Jo mere og bedre børn sover om dagen, jo bedre kan de oftest også sove om natten. Har barnet problemer med at sove om aftenen, skyldes det som regel andre ting, end at det har sovet for længe om dagen.

Hvis et barn har vendt op og ned på døgnrytmen, kan man forsøge at regulere søvnen. Græder barnet, når det skal sove, eller vågner i løbet af natten, har det brug for at vide, at forældrene er der. Vær dog opmærksom på, hvorvidt barnet reelt er vågent eller bare drømmer.

Sove udendørs

I Skandinavien har vi lang tradition for at småbørn sover udendørs – også om vinteren. Men sover børn bedre udendørs, eller er der blot tale om en kulturel vane? Et finsk studie fra 2010 viste, at børnene sov i længere tid, når de sov udendørs i vintermånederne. Forskerne mente dog ikke, at det var udemiljøet i sig selv, der forlængede søvnen, men antog, at det var svøbningen af børnene, der gjorde udslaget – en metode der ikke anvendes indendørs, fordi det bliver for varmt for barnet. Hypotesen er derfor, at det er børnenes begrænsede bevægelsesfrihed, der gør det muligt for dem at sove i længere tid (2).

Generelt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke, at børn sover ude, når temperaturen er under 10 minusgrader. Ved sovestedet skal der være skygge samt læ for blæst, regn og rimnedfald. Jo yngre barnet er og jo koldere vejret er, des hyppigere skal barnet tilses (1).

Blåt skærmlys hæmmer søvnhormonet Melatonin

Brug af elektroniske medier som tv, tablets og smartphones kan forstyrre børns søvn. En svensk undersøgelse har vist, at børn som har TV på værelset, og ser TV eller bruger computer i mere end 2 timer dagligt, oftere har svært ved at falde i søvn om aftenen og at vågne om morgenen. De sover også i kortere tid. 

Dette skyldes det blålige, kortbølgede skærmlys, som gør det sværere at falde i søvn om aftenen. Årsagen er, at lyset reducerer dannelsen af søvnhormonet Melatonin og samtidig virker opkvikkende fordi, lyset stimulerer dannelsen af stresshormon. I flg. et svensk studie ser man dog ikke søvnproblemer hos personer, som er udsat for det blå skærmlys, og som samtidig får mindst 6,5 times dagslys dagligt. Det er således sandsynligt at flere timers daglig udeaktivitet, kan forebygge den søvnforstyrrende effekt (2). 

Kilder:

(1) Sundhedsstyrelsen. ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”. 2011.

(2) Center for børneliv. ”Hvad ved vi om børn og unges søvn?” (nyt vindue)