Mad til skolebørn

Sund mad og gode måltidsoplevelser har stor betydning for børns sundhed og trivsel.

Sunde vaner, herunder søvn, bevægelse, mad og drikke, er vigtige komponenter for at børn kan udvikle sig optimalt og lære en masse. Skoledagene er lange, det er derfor vigtigt, at dit barn har en sund madpakke med, så der er nok energi til at lege og lære dagen igennem.

Lad dig inspirere af 'Gi' madpakken en hånd'

I folderen Gi' madpakken en hånd (nyt vindue) findes tips og inspiration til mange forskellige måder at inddrage de fem madvaregrupper i madpakken.

De 5 madvaregrupper er:

  • Brød – helst rugbrød eller fuldkornsbrød
  • Grønt – snackgrønt, salat eller pålæg 
  • Pålæg – kylling, kød, ost eller æg 
  • Fisk – mindst en slags fisk
  • Frugt – det friske og søde

'Gi' madpakken en hånd' er en simpel huskemodel. Hånden har fem fingre, som hver står for en madvaregruppe. Ved at huske hånden og inddrage alle fem madvaregrupper, er det nemmere at købe ind og lave en sund og varieret madpakke, der efterlever de officielle kostråd. (nyt vindue) 

Det en god ide at tale med dit barn om 'Gi' madpakken en hånd' og spørge hvad dit barn kan lide. Hvis det passer ind i jeres hverdag, kan børnene også være med til at lave madpakken - og gradvist gøre mere og mere selv, indtil de er store nok til helt selv at lave den.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du læse meget mere og få gode råd om sund mad og gode måltidsoplevelser for dit skolebarn. Du finder det direkte link i boksen med eksterne sider. 

Siden er sidst opdateret 6. august 2019

Kontakt & åbningstider

Sundhedstjenesten

Næstvedvej 15 4230 Skælskør
Tlf.: 58 57 47 01
  • Man-, tirs-, ons-, tors-, fredag: kl. 8.00-12.00
  • Lør-, søndag: Lukket