Mad til spæd- og småbørn

Har du brug for vejledning omkring mad til det lille barn, eller inspiration til madpakken til det lidt større barn?

Skal passe til barnets udvikling

Rigtig og alderssvarende ernæring er afgørende dit barns vækst og trivsel og formodentlig også for sundheden senere i livet. Derfor er det vigtigt at du, lige fra dit barn bliver født, sørger for at give barnet det helt rigtig at spise og drikke.

I Danmark anbefales det, at spædbarnets kost består af følgende tre perioder:

Mælkeperioden

Det anbefales at barnet ammes fuldt ud til det er omkring 6 måneder. De fleste børn vokser, som de skal og har det rigtig godt udelukkende på modermælk til de er ca. 6 måneder. Børn der ikke bliver ammet skal have modermælkserstatning. Modermælkserstatninger er tilpasset spædbørns behov fra fødslen og de første 5-6 måneder.

Et barn, der efter 4 måneder ikke bliver mæt af modermælk, kan starte med overgangskost.

Du kan læse mere om omkring amning på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Du finder et direkte link her på siden, i den lyserøde boks med 'Eksterne sider'.

Overgangsperioden

Fra barnet er 4-6 til 9 måneder skal fast føde gradvis erstatte ca. halvdelen af brystmælken eller modermælkserstatningen.  

Med i familiens mad

Fra barnet er 9-12 måneder begynder barnet efterhånden at få mad som resten af familien, dog med lidt større energitæthed. Drikkemælk er stadig modermælk eller modermælkserstatning.

Du kan læse mere om mad til spædbørn og småbørn i følgende pjecer: 

Du kan også finde en række anbefalinger og vejledninger om spædbørnsernæring på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Du finder et direkte link her på siden, i den lyserøde boks med 'Eksterne sider'.

Mad til det lidt større barn 

Når barnet bliver større, er der brug for andet inspiration til for eksempel til madpakker, kostråd, nøglehulsmærkning, anbefalinger m.m.

Alt det kan du få på Fødevarestyrelsens hjemmeside 'Alt om kost'. Du finder et direkte link her på siden, i den lyserøde boks med 'Eksterne sider'.

Spørg din sundhedsplejerske

Hvis du har brug for rådgivning omkring dit barns kost, kan du altid spørge din sundhedsplejerske. Er dit barn startet i vuggestue, børnehave eller skole, er der også en sundhedsplejerske tilknyttet der, som du kan spørge til råds.

Du finder links til oversigter over hvilke sundhedsplejersker der er tilknyttet hvilke dagtilbud og skoler i den lyserøde boks 'Se også'.

Siden er sidst opdateret 20. december 2016