Åbent hus og tema-time

Til åbent hus og tema-time kan du tale med en sundhedsplejerske, høre faglige oplæg og være sammen med andre forældre.

Det sker til åbent hus/tema-time

Når sundhedstjenesten holder åbent hus, har I mulighed for at få set på jeres barn af en sundhedsplejerske, hvis I har en bekymring omkring jeres barns trivsel.

De dage, vi har tema-time, betyder det, at der fra kl. 10:00-11:00 vil være fagligt oplæg i relation til småbørn. Det kan for eksempel være emner som:

  • Barnets motoriske udvikling
  • Kost
  • Opdragelse

De dage, hvor der er tema-time, er der mulighed for komme til at tale med sundhedsplejersken mellem kl. 11:00-12:00.

Udover at komme til at tale med en sundhedsplejerske og få faglige oplæg, har I selvfølgelig også mulighed for at møde andre forældre med små børn.

I kan se hvilke dage, der er åbent hus og hvilke dage, der er tema-time, ved at klikke på 'arrangementer' her på siden.

Hvor og hvornår?

  • Slagelse Bibliotek
    (Lokale overfor Slagelse Bibliotek)
    Stenstuegade 3
    4200 Slagelse
  • Tirsdage i ulige uger
    Kl. 10:00-12:00

Skal jeg tilmelde mig?

Nej, I skal bare møde op, og det er gratis at være med.

Siden er sidst opdateret 17. december 2019