3 års besøg

Få et besøg af sundhedsplejersken når dit barn bliver 3 år, med særlig fokus på dit barns spisevaner, bevægelse, motorik og sproglige udvikling

Alle familier i Slagelse Kommune med et 3-årigt barn, har mulighed for at få et hjemmebesøg af en sundhedsplejerske. Formålet med besøget er at forebygge uhensigtsmæssig levevis og medvirke til at forebygge overvægt. Derudover har vi fokus på barnets sproglige udvikling, og vi vurderer barnets motoriske udvikling.

Vi ved fra undersøgelser, at antallet af overvægtige børn og børn med motoriske vanskeligheder er i stigning, og det er bekymrende, da det kan føre til alvorlige livsstilssygdomme senere i livet.

Den enkeltes livsstil bliver grundlagt allerede i barneårene, og vi vil derfor gerne tale med jer om jeres barns trivsel, hvor I også får mulighed for råd og vejledning.

Hvad kan I tale med sundhedsplejersken om?

Vil vil i besøget have fokus på emner som:

  • Sunde madvaner
  • Bevægelse
  • Barnets udvikling og trivsel

Herudover vil der også være plads og tid til vejledning i andre emner, som I synes er vigtige at få snakket om.

Vi har lavet en liste over spørgsmål, som kan være gode at overveje inden besøget:

Sådan foregår det

Besøget foregår hjemme hos jer og varer højst en time. Det er vigtigt, at barnet og en eller begge forældre er hjemme under besøget.

Der vil også være plads til at tale om eventuelle problematikker, I har i forhold til jeres barn. Det kan fx handle om søvn, opdragelse, renlighed, leg og samspil.

Sådan får I tilbuddet

I den måned jeres barn fylder 3 år, modtager I en invitation til 3-årsbesøget i jeres digitale postkasse. I invitationen står der, hvornår sundhedsplejersken kommer på besøg hos jer. Hvis tiden passer jer dårligt, kan I kontakte sundhedsplejersken for at aftale et nyt tidspunkt

Hvis I vil vide mere?

Hvis I har brug for mere information, er I velkomne til at ringe til os på tlf. 58 57 47 01